Side11

Veng-Mesing Pastorat

Konfirmation

Næste side:  Minikonfirmander

Konfirmation i Mesing Kirke

2012:     6. maj     2013:   26. April       2014:   18. maj     2015:     1. Maj


  |   FORSIDE   |   VENG-MESING PASTORAT  |  MESING KIRKES HISTORIE  |

  |  MESING KIRKES RESTAURERING 1998-99  | 

ÅBNINGSTIDER  |  ANSATTE  |  MENIGHEDSRÅD  |  VIELSE  |  MINIKONFIRMANDER  | 

VÆRD AT VIDE  |  SOGNEHUSET  |  KIRKEBLAD  |  KIRKEKONCERTER  |  LINKS  |

NÆSTE SIDE MINIKONFIRMANDER  |   


Konfirmation i Veng og Mesing sogne


Det er en realitet, at Niels Ebbesen skolen i Skanderborg bliver overbygningsskole for Veng Fællesskole.

Dette får naturligvis lokalt betydning for konfirmationsforberedelsen, som finder sted på 7. årgang.  Vi finder det vigtigt at bevare konfirmationen som det overgangsritual, den også er, da det giver stor mening både folkeligt og kirkeligt.  Derfor giver det efter vores vurdering ikke mening at have konfirmation før 7. klasse. 


Gennem en del år har konfirmationsforberedelsen af børn i Veng og Mesing sogne været varetaget af den lokale præst i Sognehuset i Veng.  Det vil af praktiske grunde ikke mere kunne lade sig gøre.  Med fordelingen af børn fra Veng og Mesing sogne på syv spor vil det ikke være muligt at samle børnene til to ugentlige forberedelsestimer i Sognehuset i Veng.


Selv om sognepræsten i Veng blev tilknyttet Skanderborg og fik et konfirmandhold dér, så ville han alligevel kun komme til at undervise ca. to syvendedele (som det ville blive tilfældet i skoleåret 2011-12) af årgangens veng-mesingkonfirmander.

Derfor forbliver præsten i Veng og Mesing en del af det hidtidige og velfungerende samarbejde med præsterne i Hørning.  Dette samarbejde er under fortsat udvikling også med menighedsrådene.  Vi havde haft et håb om, at det havde været en af hørningskolerne, der var blevet overbygningsskole for Veng Fællesskole, så vi uproblematisk kunne have fortsat vores gode samarbejde også omkring konfirmationsforberedelsen, hvor sognepræsten i Veng nu på tredje år har konfirmandhold i Hørning.   

 

Nye muligheder


I stedet vil kommende konfirmander fra Veng og Mesing sogne nu blive forberedt til konfirmation sammen med deres klassekammerater i det nye kirkecenter i Skanderborg, hvor der er plads til tre spor af gangen. 


Men der vil fortsat blive afholdt konfirmation i Veng og Mesing kirker én gang årligt - og på de sædvanlige dage i kirkeåret.  På lige årstal:  Veng Kirke bededag og Mesing Kirke 4. søndag efter påske. På ulige årstal er det omvendt. 
Vi regner med at dette vil være gældende til og med 2015.
Herefter vil det blive overvejet at samordne konfirmationsdatoerne med Skanderborg, så den fælles blå mandag kommer til at ligge lige efter konfirmationen. 

Indtil 2015 vil blå mandag blive placeret, når de sidste hold konfirmander fra Niels Ebbesens skolen er konfirmeret.


Den kirkegang, der følger med konfirmationsforberedelsen, finder - for at børnene kan bevare et tilhørsforhold til deres eget sogn og kirke - som noget naturligt sted i den lokale kirke.

Skoleleder Kim Fuglsang, Niels Ebbesen Skolen, har givet tilsagn om, at børn med bopæl i Veng, Mesing, Voerladegård, Ovsted, Tåning og Hylke sogne, som følger konfirmationsforberedelsen i Skanderborg ved præsterne i Skanderborg, vil få fri én skoledag inden konfirmationen.  Den kan konfirmander fra Veng og Mesing sogne så tilbringe i kirke og sognehus i Veng sammen med deres egen præst, så præst og konfirmander kan lære hinanden at kende.   


Derudover vil der blive mulighed for at lave andre arrangementer for og med konfirmanderne.  Sådanne arrangementer må så nødvendigvis afvikles efter skoletid eller i weekenden.  For eksempel kunne man forestille sig en fælles begyndelse på konfirmandforberedelsestiden med en indskrivningsgudstjeneste.
Ligesom der vil blive mulighed for at afvikle generalprøve inden konfirmationen.


Med de oven for skitserede muligheder skulle der være mulighed for, at kommende konfirmander kan bevare en meningsfuld tilknytning til Veng og Mesing sogne. Vi kan ikke gøre noget ved de rammer, der er sat for konfirmationsforberedelsen, men vi kan fra kirkens side forsøge at undgå den udvikling, som vi på sigt kan frygte bliver konsekvensen:  At børn fra Veng og Mesing sogne, som har modtaget konfirmationsforberedelse i Skanderborg af en af Skanderborgs præster, vælger at blive konfirmeret sammen med deres klassekammerater i en af Skanderborgs kirker. 


Menighedsråd og præst i Veng og Mesing